Medie: Chelsea-profil kan erstatte Erling Håland

0
Medie: Chelsea-profil kan erstatte Erling Håland

Foto: Shutterstock

Borussia Dortmund-stjernen Erling Håland ser ud til at forlade klubben til sommer, og tyskerne pønser på at erstatte ham med Chelsea-profilen Timo Werner.

Der er i øjeblikket massiv interesse for den norske landsholdsspiller Erling Håland, der igennem en længere periode har scoret mål i massevis for Borussia Dortmund.

Derfor skal Bundesliga-storklubben med stor sandsynlighed på jagt efter en ny angriber til sommer, og her har man rettet kikkerten mod Chelsea.

Ifølge mediet 90min lurer Dortmund således på at hente Chelsea-tyskeren Timo Werner, hvis man mister Håland til sommer.

26-årige Werner har før været meget omdiskuteret, idet han er blevet kritiseret for ikke at være kynisk nok foran mål.

Dortmund skulle også lure på Manchester United-angriberen Anthony Martial, der lige nu er udlejet til Sevilla.

Timo Werner har kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2025, mens 26-årige Martial og United har papir på hinanden frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE