Medie: City vil gøre alt for Håland-signing

0
Medie: City vil gøre alt for Håland-signing

Foto: Shutterstock

Manchester City vil gøre alt, hvad de kan for at lokke Borussia Dortmund-kometen Erling Håland til Etihad denne sommer, selvom han foretrækker Real Madrid

Erling Håland har været blandt de absolut varmeste navne i europæisk topfodbold i løbet af de seneste par sæsoner, og en lang række storklubber jagter ham.

Imidlertid skulle den norske landsholdsprofil have udset sig Real Madrid som sin ønskedestination, men det afholder ikke Manchester City fra at bejle til ham.

I hvert fald melder mediet The Athletic, at City vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at lokke angriberen til klubben denne sommer.

Premier League-topklubben har før været nævnt som én af de klubber, der har de økonomiske muskler, der skal til for at signe Håland.

Foruden Real og City har den 21-årige Dortmund-angriber også været sat i forbindelse med klubber som Bayern München, FC Barcelona og Juventus.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE