Medie: Dortmund til af med løntung tysker

0
Medie: Dortmund til af med løntung tysker

Foto: Shutterstock

Bundesliga-storklubben Borussia Dortmund vil skille sig af med den tyske midtstopper Niklas Süle, som tjener mest af alle spillere i truppen.

Onsdag aften vandt Borussia Dortmund med 1-0 over Paris Saint-Germain i den første af to Champions League-semifinaler.

Det var imidlertid uden tyske Niklas Süle, som så til bænken, hvilket har været en generel tendens på det seneste.

Og nu vil Dortmund af med den tidligere Bayern München-spiller.

Det skriver tyske Sky Sports, som kan berette, at Dortmund er utilfredse med stopperens professionalisme og attitude.

Dertil kommer, at 28-årige Niklas Süle er klubbens bedst betalte spiller, og derfor vil man sælge ham til sommer.

I denne sæson har Süle samlet set optrådt 29 gange for Borussia Dortmund, hvor det er blevet til en enkelt scoring.

Tyskeren, som har været i klubben siden tilbage i 2022, har en kontrakt med Dortmund, der løber frem til sommeren 2026.

Avis: Xavi er meget opsat på Man. City-handel
Journalist: Chelsea vil bytte sig til Osimhen

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE