Medie: Eriksen forlader Inter i januar

0
Medie: Eriksen forlader Inter i januar

Foto: Shutterstock

Christian Eriksen ophæver sin kontrakt med Inter Milan til januar. Det erfarer det italienske medie Calciomercato.

Christian Eriksen har spillet sin sidste kamp for Inter Milan. Han fortsætter ikke i klubben.

Det erfarer det italienske medie Calciomercato, som mener at vide, at kontrakten bliver revet over i januar måned.

Eriksen vendte retur på træningsbanen torsdag på OB’s træningsanlæg i Ådalen. Dermed tyder meget på at danskeren ønsker at fortsætte karrieren.

Christian Eriksen har dog ikke mulighed for at spille i Serie A med den hjerterstarter, som han har fået indopereret.

Det endelige svar om hans fremtidsudsigter i Inter ventes at komme i næste uge, når der er svar fra de italienske læger.

Calciomercato forventer dog, at Eriksen ikke må fortsætte i Inter med hjertestarteren, og dermed skal han løses af kontrakten i januar måned ifølge mediet.

29-årige Eriksens kontrakt med Inter løber frem til sommeren 2024, men parterne skulle begge være indstillet på at ophæve kontrakten, skriver mediet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE