
Foto: Shutterstock
Manchester United-englænderen Mason Mount har ikke været nogen succes i Premier League-klubben, men nu kan han have kurs mod et stort skifte.
Tilbage i sommeren 2023 handlede Manchester United i Chelsea, hvor man sikrede sig Mason Mount i et større skifte.
Den offensive midtbanespiller har dog været en fæl skuffelse i United, hvor skader ofte har holdt ham på sidelinjen.
Og nu forlyder det, at 26-årige Mount kan være på vej mod et opsigtsvækkende skifte.
Det melder The Hard Tackle.
Ifølge mediet er United-spilleren således på blokken i Inter, der er på udkig efter en afløser for Henrikh Mkhitaryan.
Mount er væsentligt yngre end den 36-årige armener, og det har altså angiveligt vakt Inters interesse.
I denne sæson har han samlet set spillet 12 kampe for United, hvor det dog hverken er blevet til mål eller assists.
Englænderens kontrakt med United løber frem til sommeren 2028.