
Foto: Shutterstock
Den spanske landsholdsspiller Gavi går snart ind i de sidste to år af sin kontrakt med FC Barcelona, og Paris Saint-Germain lurer på stortalentet.
Det har været en blandet sæson for FC Barcelona, men blandt lyspunkterne er de mange unge spillere, der får spilletid.
Det gælder blandt andre den centrale midtbanespiller Gavi, som trods sine bare 19 år allerede er en vigtig mand.
Og det har Paris Saint-Germain noteret sig.
L’Equipe melder således, at den franske topklub er varme på Gavi, selvom han har været skadet det meste af sæsonen.
PSG står til at miste Kylian Mbappé denne sommer, og det kan frigive midler til at bringe den unge Barca-komet ind.
I denne sæson har Gavi samlet set optrådt 15 gange for FC Barcelona, hvor det er blevet til to mål og en assist.
Den lovende spanier har været ude med en alvorlig knæskade siden november.