Medie: Fransk klub vil hente Rasmus Højlund

0
Rasmus Højlund

Foto: Shutterstock

Den danske landsholdskomet Rasmus Højlund tiltrækker sig stor interesse, og nu har også Ligue 1-klubben Marseille meldt sig på banen i kapløbet.

Chelsea, Manchester United, Napoli, Arsenal, Real Madrid, AC Milan og Bayern München.

Det er nogle af de prominente adresser, som Rasmus Højlund er blevet sat i forbindelse med i løbet af foråret.

Den 20-årige Atalanta-angriber har gang i en stærk sæson, hvor han har fundet målformen for såvel Serie A-klubben som Danmark.

Og nu har endnu en klub meldt sig på banen i kampen om Højlund.

Det drejer sig om Marseille, som ifølge Débat Foot Marseille ønsker at hente den tidligere FC København-spiller.

Marseille har dog ikke de samme økonomiske muskler som mange af de andre bejlere, der viser interesse for Højlund.

I denne sæson har danskeren optrådt 25 gange for Atalanta i Serie A, hvor det er blevet til syv mål og tre oplæg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE