
Foto: Valencia CF
Gary Nevilles tiltrædelse i Valencia blev ikke den succes, som mange havde håbet på.
Neville havde ingen erfaring som cheftræner, og derfor var det da også en overraskelse, da englænderen satte sig i trænersædet.
Valencia ligger i øjeblikket i bunden af La Liga, og nu ligger det fast, at Neville ikke forlænger sin kontrakt, der udløber til sommer. Det skriver The Guardian.
Det har tidligere været på tale, at give den tidligere Manchester United-profil en toårig kontrakt, men den plan er lagt på hylden, efter sæsonens udvikling.
Under Neville har holdet blot vundet tre ud af 16 ligakampe hidtil. De indtager en 14.-plads med 34 point på kontoen efter 30 spillerunder.
Der resterer otte spillerunder af La Liga. De har seks point ned til nedrykningsstregen.