
Foto: Shutterstock
Forhandlingerne mellem Bayern München og superstjernen Serge Gnabry er gået i stå, og tyskeren kan derfor ende med at skifte til Tottenham eller Chelsea.
Til sommer går den tyske landsholdsprofil Serge Gnabry ind i det sidste år af sin kontrakt med Bundesliga-giganten Bayern München, og parterne har derfor været ved at forhandle om en forlængelse.
Ifølge mediet talkSPORT er lønnen dog blevet et problem, der har sat forhandlingerne på pause, fordi parterne er langt fra hinanden.
26-årige Gnabry vil angiveligt have nogenlunde det samme i løn som Leroy Sané og Kingsley Coman, hvilket er mere end 2,6 millioner kroner.
Det er Bayern dog tilbageholdende med at acceptere, og Gnabry kan derfor ende med at forlade storklubben til sommer.
Her skulle Chelsea og Tottenham være to realistiske destinationer for tyskeren, fordi han tidligere har boet i London og været glad for det.
Gnabry tørnede ud for Arsenal fra 2011 til 2016, før han skiftede til tysk fodbold.