Medie: Guardiola er et emne i europæisk topklub

0
Medie: Guardiola er et emne i europæisk topklub

Foto: Shutterstock

Manchester City-manager Pep Guardiola kan meget vel forlade klubben, hvis den bliver kendt skyldig, og det lurer Paris Saint-Germain på at udnytte.

Der hersker i øjeblikket stor uvished om Manchester Citys fremtid, efter klubben er blevet anklaget for rigtig mange brud på Financial Fair Play-reglerne.

Manager Pep Guardiola har tidligere udtalt, at han forlader klubben, hvis den kendes skyldig, og han kommer ikke til at mangle bejlere.

I hvert fald melder mediet Fichajes, at Paris Saint-Germain har den spanske toptræner på blokken.

Her er cheftræner Christophe Galtier under pres, efter PSG blandt andet er røget ud af den franske pokalturnering.

Derudover møder man Bayern München i Champions League, hvilket bliver en svær opgave.

52-årige Pep Guardiola har aldrig før stået i spidsen for et fransk hold, men har været i FC Barcelona, Bayern München og nu City.

Premier League-topholdet indtager i øjeblikket en 2. plads i tabellen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE