
Foto: Shutterstock
Liverpool vil forstærke midtbanen til sommer, hvor man har meldt sig ind i kampen om den engelske landsholdsspiller Jude Bellingham. Det melder Goal.
Den bare 18-årige midtbanespiller Jude Bellingham har haft en forrygende sæson i Borussia Dortmund, hvor han trods sin unge alder har været blandt de bærende spillere.
Dortmund-kometen har også været en fast del af det engelske landshold siden sin debut i november 2020, og flere storklubber har følehornene ude.
Bellingham har været kædet sammen med adresser som Real Madrid, Manchester United og Chelsea, og nu melder en ny bejler sig på banen.
Goal melder således, at Premier League-giganten Liverpool ønsker at forstærke midtbanen til sommer, og at Dortmund-profilen er et emne i den sammenhæng.
Handlen vil efter sigende komme til at afhænge af transferomkostningerne, som det er vigtigt for Jürgen Klopp og co. at holde nede.
Jude Bellingham har en kontrakt med Dortmund, der udløber i sommeren 2025.