Medie: London-klub har fået tilbudt Leroy Sané

0
Medie: London-klub har fået tilbudt Leroy Sané

Foto: Shutterstock

Den tyske Bayern München-kantspiller Leroy Sané har kontraktudløb med klubben til sommer, og nu er han blevet tilbudt til en Premier League-klub.

Tilbage i sommeren 2020 tog Leroy Sané afsked med Manchester City til fordel for Bayern München.

Men nu kan den efterhånden 29-årige tysker være på vej tilbage til Premier League.

Sky Sports kan således berette, at Sané er blevet tilbudt til en Premier League-klub fra London.

Det drejer sig om Tottenham, som efter sejren i Europa League kan tilbyde Champions League-fodbold i næste sæson.

Det forlyder ikke, hvordan Sané konkret forholder sig til muligheden for at tørne ud for Spurs.

Klubben har haft en meget skidt sæson i Premier League, hvor man er endt på en 17. plads.

Leroy Sané står alt i alt noteret for 220 kampe for Bayern München, hvor det er blevet til 61 mål og 55 assists.

Avis: Arsenal-bosser er rejst til Portugal
Avis: Bayern München har kig på Liverpool-spiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE