Unge Adnan Januzaj har skuffet under sit lejeophold i Borussia Dortmund, og nu overvejer Manchester United at hente ham hjem før tid.
I sommer udlejede Louis van Gaal Adnan Januzaj til tyske Dortmund i et forsøg på at finde mere spilletid til den unge offensivspiller, så han kunne fortsætte sin udvikling.
Den forventede spilletid for de gul-blusede er det dog ikke blevet til, og 20-årige Januzaj har blot startet inde for Dortmund i to kampe siden sin ankomst på Signal Iduna Park.
Derfor spekulerer hollandske van Gaal ifølge Daily Mirror i at hente belgieren hjem til Old Trafford før tid, da han skulle mene, der ligger flere kampe og venter her end i det tyske.
Januzaj har spillet fem landskampe for det Belgien, men er ikke udtaget til de kommende kampe.