Medie: PC foreslår AGF at hente afløser i Brøndby

0
Medie: PC foreslår AGF at hente afløser i Brøndby

Foto: Unisport

Den nye FC København-sportsdirektør Peter Christiansen er angiveligt kommet med sit bud på, hvem der kan afløse ham i AGF, nemlig Brøndbys Carsten V. Jensen. 

45-årige Peter Christiansen tiltræder senest til april som sportsdirektør i FCK, og af den grund er AGF lige nu på udkig efter den person, der skal afløse ham.

Og nu er “PC” selv kommet med sin anbefaling til AGF-ledelsen. Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen har PC nemlig peget på Brøndbys Carsten V. Jensen som den eneste dansker, som er kvalificeret nok til at overtage sportsdirektør-rollen på Fredensvang.

Carsten V. Jensen har det seneste halvandet år været fodbolddirektør på Vestegnen, og det er ikke specielt sandsynligt, at han vil opgive jobbet dér og flytte til Aarhus.

Men det lyder uanset hvad altså til, at han i det mindste kan forvente et opkald fra AGF-direktør Jacob Nielsen, hvis man skal tro Ekstra Bladet.

AGF valgte kort tid efter, at Peter Christiansens skifte til FCK blev en realitet, at suspendere ham fra sine forskellige opgaver i klubben.

Det forventes endvidere, at FC København og AGF snart indgår en aftale, som vil sende PC til hovedstaden noget tidligere end først april.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE