
Foto: Shutterstock
Real Madrid-præsident Florentino Perez er ude efter fire Chelsea-spillere i form af Mateo Kovacic, Mason Mount, Reece James og Ruben Loftus-Cheek.
Chelsea har hentet et hav af nye spillere til klubben i løbet af de seneste transfervinduer, og derfor skal truppen trimmes til sommer.
I den forbindelse bliver adskillige navne rygtet væk fra Stamford Bridge, og nu forlyder det, at Real Madrid er klar med pengepungen.
Fichajes melder således, at La Liga-storklubben har hele fire Chelsea-spillere på ønskelisten frem mod sommerens transfervindue.
Det drejer sig om Mason Mount, Reece James, Mateo Kovacic og Ruben Loftus-Cheek, som klubbens ledelse kigger nøje på.
Både Mount, Kovacic og Loftus-Cheek har kontraktudløb i sommeren 2024, mens Reece James’ aftale først udløber i 2028.
28-årige Mateo Kovacic har tidligere tørnet ud for Real Madrid, hvor han spillede 109 kampe i perioden fra 2015 til 2019.
Real indtager en aktuel 2. plads i La Liga.