Real Madrid har ikke blot i sinde at købe Gareth Bale som den næste profil til holdet. Dortmunds Robert Lewandowski er også et emne.
Borussia Dortmunds stjerneangriber Robert Lewandowski har flirtet kraftigt med konkurrenterne Bayern München.
Men nu melder den spanske storklub, Real Madrid, sig endnu en gang på banen. Det beretter mediet TMW.
Dermed er Gareth Bale ikke blot den eneste profil, som holdet vil forstærke sig yderligere med.
Mange medier spekulerer i, om Kongeklubben vil sælge Karim Benzema til Arsenal, og så erstatte ham med polakken.
Italienske Tutto Mercato skriver også, at Dortmund sandsynligvis vil gøre alt for at Lewandowski ikke ender hos konkurrenterne fra Bayern München fra næste sæson.
Derfor kan et salg til Real Madrid være en mulighed. Det vil samtidig give Dortmund nogle millioner i klubkassen.
25-årige Lewandowski slog især sit navn fast mod Real Madrid i sidste sæsons Champions League, hvor han scorede alle fire mål i 4-1-sejren i semfinalen.