
Foto: Shutterstock
Manchester City ønsker at forstærke sig på to positioner til januar, hvor man vil hente en midtbanespiller og en angriber. Det melder Football Insider.
Siden starten af sæsonen har Manchester City måttet undvære Kevin De Bruyne, og nu er ondt blevet værre.
I skrivende stund er superstjernen Erling Haaland således også ude med en skade, men det vil man gøre noget ved.
Football Insider melder, at Pep Guardiola og co. er på jagt efter to nye spillere til januar, hvor transfervinduet åbner igen.
Det drejer sig om henholdsvis en ny midtbanespiller og en ny angriber, skriver det engelske medie.
Det forlyder desuden, at City vil lade Kalvin Phillips skifte klub, eftersom det ikke bliver til meget spilletid i den lyseblå trøje.
I den sammenhæng skulle både Tottenham og Newcastle være interesserede i at snuppe den engelske landsholdsspiller.
Manchester City indtager en aktuel 4. plads i Premier League.