Medie: Sancho er åben for saudiarabisk skifte

0
Manchester United

Foto: Shutterstock

Manchester United-stjernen Jadon Sancho er efter sigende åben for at skifte til Saudi-Arabien, nu hvor hans tid på Old Trafford lakker mod enden.

Der florerer i øjeblikket mange rygter om, hvad fremtiden vil bringe for Jadon Sancho, som er kommet på kant med Erik ten Hag.

Og nu melder The Athletic, at pilen meget vel kan pege mod Saudi-Arabien for den engelske kantspiller.

Mediet skriver således, at Sancho skulle være åben for at skifte til den saudiarabiske liga.

Tidligere på efteråret skulle han have været afvisende overfor muligheden, men det har altså ændret sig nu.

Dertil kommer, at Borussia Dortmund, der har været nævnt som en mulighed, skulle være afskrevet.

Tyskerne har bekymringer i forhold til Sanchos disciplin, og de har kun råd til halvdelen af hans løn.

Økonomien kan også blive et problem for Chelsea og Juventus, der ellers nævnes som mulige bejlere, og pilen peger derfor på Saudi-Arabien.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE