Medie: Sergio Ramos vil til Manchester United

0
Medie: Sergio Ramos vil til Manchester United

Foto: Shutterstock

Real Madrid-kaptajnen Sergio Ramos har kontraktudløb til sommer, og han vil angiveligt selv gerne til Manchester United. Det melder engelske Mirror. 

Sergio Ramos har været i Real Madrid siden helt tilbage i sommeren 2005, og han har spillet hele 668 kampe for den spanske storklub.

Men nu lakker hans Real-tid tilsyneladende mod enden. I hvert fald melder Mirror, at Ramos, der har kontraktudløb til sommer, gerne vil til Manchester United.

Den spanske landsholdskaptajn har tidligere været sat i forbindelse med andre Premier League-storklubber, blandt andet Manchester City og Liverpool, men det skulle altså være United, han vil til.

Ramos kan allerede i denne måned skrive under på en forhåndskontrakt med en anden klub, da han har under seks måneder tilbage af sin aftale.

Alternativt kan han skifte på en fri transfer til sommer, hvis han ikke vil blive i Real Madrid, der i skrivende stund ligger på en 2. plads i La Liga.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE