Medie: Spansk gigant vil købe Robert Lewandowski

0
Robert Lewandowski

Foto: Shutterstock

Bayern München-stjernen Robert Lewandowski kan ende med at skifte til FC Barcelona til sommer, hvor La Liga-storklubben er klar til at købe ham.

Til sommer har 33-årige Robert Lewandowski kun et enkelt år tilbage af sin Bayern München-kontrakt, og Bundesliga-topklubben kan derfor blive nødt til at sælge ham.

Det har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere europæiske mastodonter, hvor blandt andre Chelsea og Manchester United har været meldt interesserede.

Nu melder den spanske avis Sport dog, at FC Barcelona jagter den polske landsholdsspiller, da klubben er på udkig efter en ny angriber.

Barca skulle være klar til at lægge op mod ca. 450 millioner kroner for Bayern-profilen, som igennem en årrække har scoret mål på samlebånd.

Alene i denne sæson har angriberen scoret hele 45 mål og lavet fire assists i 37 kampe for Bayern München, hvor han har spillet siden 2014.

Robert Lewandowski står samlet set noteret for 366 kampe og 339 mål i Bayern-trøjen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE