Den ukrainske Arsenal-spiller Oleksandr Zinchenko tiltrækker sig interesse fra Bayern München og Newcastle frem mod sommerens transfervindue.
I øjeblikket sidder Jakub Kiwior på venstreback-positionen i Arsenal, mens de fleste konkurrenter er skadede.
Både Takehiro Tomiyasu, Jurrien Timber og Oleksandr Zinchenko er således ude, og nu kan sidstnævnte være på vej væk.
Det skriver Football Transfers.
Ifølge mediet er 27-årige Zinchenko nemlig et varmt emne i både Newcastle og Bayern München.
Bayern ser ud til at miste Alphonso Davies denne sommer, og de er derfor på jagt efter en erstatning for canadieren.
Samtidig ønsker Eddie Howe og co. at styrke de bageste geledder, der har svigtet flere gange i denne sæson.
Oleksandr Zinchenko koster angiveligt 45 millioner euro, svarende til i omegnen af 335 millioner danske kroner.
I denne sæson har backen samlet set spillet 27 kampe for Arsenal, hvor det er blevet til en scoring og to assists.