
Foto: Shutterstock
Manchester United-englænderen Marcus Rashford er igen i søgelyset hos Paris Saint-Germain, der nu afventer indikationer på, om han vil skifte.
Marcus Rashford har ikke haft den bedste sæson i Manchester United, og han rygtes derfor væk fra klubben.
Tidligere har Paris Saint-Germain været meldt meget interesserede i offensivspilleren, og nu er de på banen igen.
TalkSport skriver således, at PSG er ude efter 26-årige Rashford, som man ønsker at bringe til den franske hovedstad.
Ligue 1-klubben skulle være klar til at intensivere jagten, hvis Rashfords lejr giver indikationer på, at han ønsker skiftet.
Foreløbig afventer PSG disse meldinger, lyder meldingen fra mediet.
I sidste sæson spillede Rashford samlet set 43 kampe for De Røde Djævle, hvor det blev til otte mål og fem assists.
Kantspilleren blev ikke udtaget til den engelske EM-trup, og han er derfor ikke med resten af holdet i Tyskland.