Medie: Topklub planlægger stort bud på Barca-komet

0
Medie: Topklub planlægger stort bud på Barca-komet

Foto: Shutterstock

Den bare 17-årige FC Barcelona-komet Gavi har gang i en imponerende sæson, og til sommer vil Premier League-topklubben Chelsea byde stort på ham. 

FC Barcelona halter i øjeblikket noget efter rivalerne fra Real Madrid i La Liga, hvor man er hele 15 point efter i tabellen.

Derudover røg Barca ud af Champions League i det indledende gruppespil, og der er derfor ikke mange lyspunkter i denne sæson.

Ét af dem er dog storklubbens mange unge talenter, som præsterer stærkt og udgør en vigtig del af mandskabet.

Det gælder blandt andet den spanske landsholdsspiller Gavi, men ifølge El Nacional er han på blokken i Chelsea.

Den engelske topklub planlægger at afgive et stort bud på den 17-årige midtbanespiller til sommer, hvor han kun har et år tilbage af sin kontrakt.

FC Barcelona har før været meldt meget interesserede i at forlænge med den unge profil, men hans fremtid er altså endnu uafklaret.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE