Medie: Tottenham-englænder nærmer sig exit

0
Medie: Tottenham-englænder nærmer sig exit

Foto: Shutterstock

Den 30-årige Tottenham-venstreback Danny Rose har slet ikke spillet i denne sæson, og nu er tyrkiske Trabzonspor angiveligt ude efter englænderen. 

Tottenham havde engang deres store styrke på backpositionerne, hvor Danny Rose i venstre og Kyle Walker i højre stormede op og ned ad sidelinjerne.

Walker spiller nu på Manchester Citys succesmandskab, mens Danny Rose ikke har spillet et eneste minut for Tottenhams førstehold i denne sæson.

Rigtig meget tyder således på, at Danny Rose snart er færdig i London-klubben, hvor den engelske forsvarer har kontraktudløb til sommer.

Mediet Mail melder nu, at der er tyrkisk interesse i Spurs-reserven, idet Trabzonspor angiveligt er ude efter ham.

Danny Rose har spillet ungdomsfodbold i Leeds, men skiftede til Tottenham helt tilbage i 2007, hvor han siden har spillet, kun afbrudt af nogle lejeophold.

Venstrebacken har derudover spillet 29 A-landskampe for England, hvor han debuterede i 2016.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE