
Foto: Shutterstock
Chelsea-manager Thomas Tuchel vil angiveligt genforenes med Borussia Dortmund-profilen Jadon Sancho, som derfor kan ende i Chelsea. Det melder Sport1.
Den 20-årige engelske landsholdsspiller Jadon Sancho er et varmt navn i europæisk fodbold, selvom han ikke har gang i karrierens bedste sæson.
Dog regnes kantspilleren stadig for værende et enormt talent, og det har flere klubber fået øjnene op for, hvis man skal tro de mange rygter.
Nu melder det tyske medie Sport1, at Chelsea-manager Thomas Tuchel vil genforenes med unge Sancho, som han har en fælles Dortmund-fortid med.
Mediet melder endvidere, at den tyske storklub er i gang med at overveje, hvem af Sancho og Erling Håland, der skal sælges denne sommer.
Man skulle angiveligt ville vente med at sælge Håland, til hans frikøbsklausul træder i kraft i 2022, hvorfor Sancho kan blive en god indtjeningskilde til sommer.
Manchester United har også været kædet flittigt sammen med Jadon Sancho.