Medie: Tyske storklubber slås om Chelsea-spiller

0
Medie: Tyske storklubber slås om Chelsea-spiller

Foto: Shutterstock

Bayern München og Borussia Dortmund er begge ude efter den Southampton-udlejede Chelsea-angriber Armando Broja. Det skriver den engelske avis Express. 

I sommer blev den albanske landsholdsspiller Armando Broja sendt fra Chelsea til Southampton på en lejeaftale for sæsonen, og det har været en stor succes.

Den bare 20-årige angriber har således været blandt de offensive profiler for Southampton, hvor han har scoret seks gange i 20 Premier League-kampe.

Og talentet har da også tiltrukket sig interesse fra flere storklubber, deriblandt Bayern München og Borussia Dortmund.

Ifølge avisen Express er de tyske topklubber begge ude efter Broja, fordi de måske mister henholdsvis Robert Lewandowski og Erling Håland til sommer.

Den unge albaner er også på blokken i Southampton, der ønsker at gøre skiftet permanent, hvilket Chelsea indtil videre har afvist.

Armando Broja har også været rygtet til Chelseas London-konkurrenter fra Arsenal, men hans fremtid er altså fortsat uvis.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE