
Foto: Shutterstock
FC Barcelonas Ousmane Dembélé har før været rygtet væk fra den spanske storklub, efter han aldrig helt har levet op til sit prisskilt og de store forventninger, der i sin tid var til kantspilleren, da han kom fra Dortmund.
Nu er franskmanden gået ind i de sidste 18 måneder af sin FC Barcelona-kontrakt, og catalanerne har gjort det tydeligt, at man er nødt til at sælge ham, hvis man ikke bliver enige om en forlængelse.
Det har ifølge Sport fået Premier League-storklubberne Chelsea og Manchester United til at følge Dembélés sitation nøje.
Dembélé kostede Barca 135 millioner pund, svarende til svimlende ca. 1,14 milliarder kroner, da Dortmund solgte ham tilbage i 2017.
Skulle han blive solgt af Barca til sommer, vil transfersummen således nok være en del lavere end det, han blev købt ind for.