Medier: Bayern udelukker sommer-salg af stjerne

0
Medier: Bayern udelukker sommer-salg af stjerne

Foto: Shutterstock

Bayern München udelukker, at man vil sælge den polske angrebsstjerne Robert Lewandowski denne sommer. Det melder medierne Sport Bild og Sport1. 

Igennem en årrække har den efterhånden 32-årige Robert Lewandowski været en stor stjerne i både Bayern München og på det polske landshold, hvor han har scoret mål på samlebånd.

Det har også været tilfældet i den forgangne sæson, og det har ført til rygter om, at andre storklubber lurer på angriberen.

Især Chelsea har været nævnt i den forbindelse, og ifølge Sport Bild og Sport 1 har The Blues da også de økonomiske midler, der skal til.

Ifølge medierne kan Thomas Tuchel og co. dog godt glemme alt om at signe den rutinerede polak denne sommer.

Meldingerne lyder, at Bayern helt udelukker at sælge deres superstjerne denne sommer, hvor Lewandowski har to år tilbage af sin kontrakt med klubben.

Ifølge Sport Bild kan det billede dog ændre sig næste sommer, hvor der kun er et enkelt år tilbage af aftalen.

Officielt: Viborg sælger 70 procent af aktierne
Journalist: AC Milan overvejer Mikkel Damsgaard-bud

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE