
Foto: FC Midtjylland
Tidligere på sommeren forstærkede FC Midtjylland sig med offensivprofilen Dominick Drexler. Han skrev en fireårig kontrakt med midtjyderne, som købte ham i tyske Kiel.
Men nu tyder meget på at Drexler allerede bliver solgt uden at have spillet én eneste kamp for midtjyderne.
Ifølge både tyske Bild samt Ekstra Bladet, så er FCM nået til enighed med tyske FC Köln om en aftale.
Prisen skulle ligge på 34 millioner kroner, mens FCM for få måneder siden købte ham for cirka 18 millioner kroner i Holstein Kiel.
28-årige Drexler har tidligere spillet 64 kampe og scoret 15 mål i 2. Bundesliga.