Novak: Fifty-fifty om jeg forlader FCM

0

Novak: Fifty-fifty om jeg forlader FCMFC Midtjyllands venstre back Filip Novak fortæller til aoh.dk, at det er fifty-fifty, om han forlader ulvene allerede i januar-transfervinduet.

Filip Novak har siden sin ankomst til FCM i 2015 siddet tungt på positionen som venstre back.

FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein har dog tidligere forklaret, at Novak senest til sommer er fortid hos sidste års bronzevindere i Superligaen.

Men måske forlader den tjekkiske back allerede FCM i det nuværende transfervindue. Ifølge hovedpersonen selv er det langt fra utænkeligt.

“Der er noget i gang lige nu, men jeg kan ikke afsløre detaljerne. Jeg vil ikke sige for meget – jeg er bange for, det bringer uheld. Jeg kan hverken sætte navne på klubber eller ligaerne, de spiller i. Det er fifty-fifty om et salg bliver til noget i januar,” siger Filip Novák til aoh.dk.

26-årige Novak har kontrakt med FCM frem til sommeren 2019.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE