Officielt: AGF udlejer midtbanespiller til Vejle

0

Officielt: AGF udlejer midtbanespiller til VejleAGF har søndag valgt at udleje midtbanespilleren Björn Daniel Sverrisson til Vejle Boldklub. Lejeaftalen gælder for resten af 2017.

AGF hentede i sommeren 2016 den islandske midtbanespiller, Björn Daniel Sverrisson, på en treårig kontrakt.

Sverrisson har dog ikke fundet melodien i denne sæson, og derfor har AGF valgt at udleje ham til Vejle Boldklub i 1. division.

Lejeaftalen gælder for resten af kalenderåret 2017.

“Efter en fornuftig første sæson i den hvide trøje har Björn i denne sæson været længere fra startopstillingen end tidligere. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende for en ambitiøs og ærgerrig spiller som ham, og da vi samtidig har stor bredde på de centrale pladser, er det her en god løsning for alle parter,” siger sportschef i AGF, Peter ‘PC’ Christiansen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Björn kan nu se frem til mere spilletid på et stærkt Vejle-hold der i den grad jagter oprykning til Superligaen i år, og vi får forhåbentligt en spiller tilbage i en ny og bedre udgave.”

Sverrisson står i alt noteret for 32 kampe med fire mål til følge for AGF.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE