Officielt: AaB-cheftræner forlader klubben nu

0
Officielt: AaB-cheftræner forlader klubben nu

Foto: Unisport.dk

AaB’s spanske cheftræner, Martí Cifuentes, forlader klubben øjeblikkeligt til fordel for et skifte til svenske Hammarby.

Det har længe været kendt, at spanske Martí Cifuentes ville forlade cheftrænersædet i AaB i nær fremtid.

Mandag blev det så en kendsgerning med omgående virkning.

Oprindeligt var aftalen ellers, at Cifuentes først skulle tiltræde i den svenske klub den 1. marts, fordi han havde en opsigelsesperiode i sin kontrakt med AaB.

Klubben bekræfter, at Cifuentes er fortid i klubben, mens han i stedet tiltræder i svenske Hammarby.

“Vi er tilfredse med, at der er fundet en løsning mellem alle tre parter, og vi ønsker Martí alt det bedste i sit nye job,” siger AaB’s sportschef Inge André Olsen til klubbens hjemmeside.

Cifuentes tiltrådte i AaB den 1. januar 2021. Han nåede i alt at føre holdet gennem 40 kampe, heraf 37 i Superligaen, hvor han efterlader holdet på en fjerdeplads.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE