Officielt: AaB-direktør forlader klubben

0
Officielt: AaB-direktør forlader klubben

Foto: Unisport.dk

AaB’s administrerende direktør hedder ikke længere Stephan Schors. Det oplyser klubben tirsdag aften.

Stephan Schors er nu fortid som administrerende direktør i AaB. Det oplyser klubben tirsdag aften.

“Stephan Schors har ydet en stor indsats for AaB A/S siden sin ansættelse i 2012, og har haft en væsentlig rolle i genrejsningen af AaB som en økonomisk troværdig virksomhed, der de seneste fire år har opnået overskud,” siger bestyrelsesformand Finn V. Nielsen til AaB’s hjemmeside.

“Der er foretaget store investeringer i den sportslige sektor i de senere år – investeringer som bestyrelsen har store forventninger til.”

“Tiden er derfor kommet til et øget fokus på udvikling af de kommercielle indtægter i AaB A/S, og vi søger derfor en ny administrerende direktør med sådanne kompetencer,” siger Finn V. Nielsen.

Klubbens sportsdirektør Allan Gaarde vil stå for at varetage Schors’ opgaver, indtil man har fundet den permanente erstatning.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE