Officielt: AaB sikrer sig Kayke permanent

0

Officielt: AaB sikrer sig Kayke permanentAaB har torsdag aften bekræftet, at man har sikret sig brasilianske Kayke på en permanent aftale, der løber frem til 2013.

AaB meddeler torsdag aften på klubbens hjemmeside, at man har hentet Kayke på en permanent kontrakt.

Brasilianeren var udlejet til nordjyderne i foråret, men nu har man altså sikret sig papirer på ham frem til 2013.

“Vi er glade for, at det i samarbejde med vores Player Invest er lykkedes at tilknytte Kayke på en lukrativ aftale. Vi ville meget gerne have beholdt Kayke efter forårssæsonen, men den samlede økonomiske pakke gjorde, at vi på det tidspunkt takkede nej. Heldigvis har situationen ændret sig, og Kayke har vist stor vilje for at få tingene til at falde i hak,” forklarer AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen til klubbens hjemmeside, og han tilføjer:

“Rent spillemæssigt er vi ikke i tvivl om, at Kayke indeholder et enormt potentiale, som vi i AaB har en tro på, at vi kan være med til at forløse.”

23-årige Kayke får nummer 30 i klubben, og han er glad for at det lykkedes parterne, at tegne en permanent kontrakt.

“I løbet af de seneste mange uger har jeg håbet at komme tilbage til AaB. Jeg er glad for både klubben, byen og træneren. At have skrevet en længere kontrakt betyder også, at jeg bedre kan udvikle mig, og jeg vil gøre mit bedste for at bidrage så godt som muligt til holdet,” udtaler Kayke.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE