Officielt: AGF henter Zenit-forsvarer

0

AGFAGF har sikret sig venstrebacken, Dzhamaldin Khodzhaniazov, der skifter til Superliga-klubben fra russiske Zenit Skt. Petersborg.

AGF har styrket defensiven med Dzhamaldin Khodzhaniazov, som er hentet i russiske Zenit Skt. Petersborg.

Russiske Zenit oplyser, at de sender den 19-årige venstreback til Aarhus. AGF oplyser, at de har skrevet en treårig kontrakt med backen.

“Jeg har gennem længere tid haft Dzhamaldin på min liste og blandt andet set ham for det russiske U19- og U21-landshold. Det er en spiller, som større klubber end AGF har vist interesse for, men jeg er glad for, at han i sidste ende besluttede at skifte til AGF,” fortæller AGF’s sportschef Jens Andersson til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Han er en spillende og hurtig forsvarsspiller, der har en god venstrefod. Han har mest været brugt i midterforsvaret, men han kan også spille venstre back. Det er en spiller, der har et stort udviklingspotentiale, men som også her og nu har kvaliteterne til at spille med om en startplads.”

Khodzhaniazov nåede at spille otte kampe på Zenits andethold og to kampe for førsteholdet. Zenit meddeler videre, at de i de to kommende år får en forkøbsret på Khodzhaniazov.

AGF og Zenit har et godt forhold fra dengang, hvor Michael Lumb skiftede.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE