Officielt: AGF lader to spillere skifte

0
Officielt: AGF lader to spillere skifte

Foto: Shutterstock

AGF oplyser lørdag, at de har givet Alexander Munksgaard og Anthony D’Alberto fripas til at skifte. Derfor er de ikke med på træningslejr.

Alexander Munksgaard og Anthony D’Alberto er blevet fravalgt til AGF’s træningslejr, fordi spillerne har fået fripas til at finde nye klubber.

Det oplyser AGF lørdag, og AGF’s sportschef Stig Inde Bjørnebye beskriver det således:

“For begge spillere gælder det, at de over en længere periode har savnet regulær spilletid. De bliver derfor hjemme i Danmark for at afsøge deres muligheder andre steder,” siger Stig Inde Bjørnebye til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Derfor giver det mest mening for både spillerne selv og AGF, at de ikke tager med på opstartens første træningslejr.”

25-årige Munksgaards kontrakt med AGF gælder til udgangen af 2023, mens 28-årige D’Alberto har kontraktudløb i sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE