Officielt: AGF sælger kantspiller til Lyngby

0

Officielt: AGF sælger kantspiller til LyngbyDavid Nielsen og AGF har solgt kantspilleren Magnus Kaastrup til Superliga-kollegerne fra Lyngby, hvor han får kontrakt frem til sommeren 2023. 

Lyngby har manglet noget offensiv gnist i denne Superliga-sæson, hvor holdet overvintrer som bundprop.

Det problem forsøger man nu at løse med AGF-kanten Magnus Kaastrup, som man hat hentet i hvad, der kaldes en “symbolsk transfer” af AGF.

Det bekræfter begge klubber på deres hjemmeside. 20-årige Kaastrup får kontrakt med Lyngby frem til 2023, og skiftet er den rette beslutning, vurderer man i AGF.

“Vi må erkende, at der for øjeblikket er for langt til spilletid for Magnus Kaastrup, der har allerede i sin tid i AGF har været ude på to lejeaftaler – netop for at få spilletid,” fortæller AGF-direktør Jacob Nielsen ifølge klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Men vi har nogen dygtige kantspiller i truppen lige nu og konkurrencen er hård. Så i stedet for vi blot beholdte Magnus som en ekstra gardering, så synes vi, at han – som en af vores egne drenge – fortjener muligheden for at eftersætte sine ambitioner et andet sted,” siger direktøren, der takker Kaastrup.

“Magnus skal ud og spille og vise sig frem. Derfor er det her den bedste løsning – både for AGF og for spilleren, og vi ønsker Magnus held og lykke med den fremtidige karriere og takker ham for en god tid i AGF,” afslutter Jacob Nielsen.

Magnus Kaastrup har nået at spille 17 gange for førsteholdet i AGF.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE