
Foto: Shutterstock
Massimiliano Allegri og Juventus skilles efter indeværende sæson.
Det kunne Juventus i dag bekræfte, og dermed stopper parterne samarbejdet efter fem år sammen.
Allegri havde oprindeligt kontrakt for yderligere én sæson.
51-årige Allegri har vundet fem italienske mesterskaber, fire Coppa Italia-titler, to italienske Super Cup-titler, mens han har ført holdet frem til to Champions League-finaler, som de dog har tabt.
Massimiliano Allegri kom til Juventus fra AC Milan tilbage i 2014 efter fire år hos milaneserne.
Ifølge italienske medier, så bliver Allegri kædet kraftigt sammen med trænersædet i Paris Saint-Germain, som i øjeblikket bliver holdt varmt af tyske Thomas Tuchel. Hans kontrakt løber frem til sommeren 2020.