
Foto: Shutterstock
Ganske som ventet fortsætter Karim Benzema karrieren i Saudi-Arabien, hvor han har skrevet kontrakt med Al-Ittihad.
Det blev en realitet i dag, hvor klubben offentliggjorde tilgangen af den franske stjerneangriber.
Benzema har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2026.
35-årige Benzema skifter på en fri transfer, eftersom at hans kontrakt med Real Madrid udløb denne sommer.
Benzemas løn i Al-Ittihad
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, så kan Benzema se frem til at der tikker 200 millioner euro ind på kontoen i årsløn.
Det svarer til knap 1,5 milliarder kroner.
Benzema kan dermed se knap 4,5 milliarder kroner ende på bankkontoen, hvis han fuldfører sine tre år i klubben.
I den netop afsluttede sæson blev Al-Ittihad mestre i Saudi-Arabien lige foran Cristiano Ronaldos klub Al-Nassr på andenpladsen.