Officielt: Borring forlader AC Horsens

0

Officielt: Borring forlader AC HorsensJonas Borring er blevet enig med AC Horsens om at stoppe samarbejdet og dermed ophæve kontrakten, meddeler parterne.

Jonas Borring er færdig i AC Horsens, eftersom at parterne har valgt at ophæve samarbejdet.

For halvandet år siden købte Horsens ham i FC Midtjylland, og udstyrede ham med en kontrakt til sommeren 2020.

Men den kontrakt bliver altså ikke opfyldt. Borring forlader klubben et år før tid.

“Jonas Borring var fantastisk for os i den første halvsæson, hvor han var stærkt medvirkende til vores flotte placering i top seks,” siger manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Det sidste års tid har været lidt op og ned for både Borring og os som klub, men han har altid ydet et fremragende stykke arbejde og været yderst professionel, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.”

34-årige Borring nåede at spille 30 kampe for AC Horsens med to mål til følge.

“Jeg synes, at mit første år i klubben var rigtig godt. Jeg var med til at spille os i top 6 og havde også mange gode kampe sidste efterår,” siger Borring.

“Foråret i år blev desværre ikke som håbet, hverken for klubben eller mig selv. Jeg var hårdt ramt af min fars sygdom og død, og det påvirkede mit spil på banen.”

“Nu må vi se hvad fremtiden bringer. Jeg er i rigtig god form og føler stadig, jeg kan gøre en stor forskel, så det helt sikkert en mulighed at fortsætte med at spille fodbold.”

“Omvendt har jeg også mine tanker på erhvervslivet, hvor jeg ser mig selv i f.eks. salgsbranchen og er også åben overfor den vej. Jeg ønsker alle i og omkring klubben held og lykke fremover.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE