Officielt: Brøndby køber japansk offensivspiller

0
Brøndby IF har netop annonceret tilgangen af den japanske offensivspiller, 21-årige Yuito Suzuki.

Brøndby IF har i dag styrket offensiven med japanske Yuito Suzuki.

Han er blevet købt i japanske Shimizu S-Pulse, og transfersummen lyder ifølge B.T. på 4,5 millioner kroner.

Suzuki har skrevet under på en kontrakt, der er gældende til sommeren 2027.

“Jeg er meget taknemmelig for, at jeg er blevet en del af Brøndby IF. Mit skifte til klubben repræsenterer for mig en mulighed for, at jeg kan række ud efter mine fodboldambitioner,” siger Yuito Suzuki til BIF’s hjemmeside og tilføjer:

“Jeg betragter mig selv som en professionel i enhver forstand af ordet. Jeg træner hårdt, arbejder med min fysiske og mentale styrke og fordyber mig i spillets nuancer for at konstant udvikle mig.”

“Min tilgang til træning og kampe er drevet af en ukuelig vilje til at vinde og levere det bedste jeg kan.”

Han står noteret for 96 kampe, syv scoringer og fem assists for Shimizu S-Pulse.

CV: Han er scoutet i landskampe

“I vinter så vores scoutingteam nogle U21-landskampe og heriblandt også det japanske U23-landshold,” siger BIF’s fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Japan har en rigtig spændende trup, der spiller lige op med store fodboldnationer i Europa, og særligt Yuito gjorde en god figur, hvilket gjorde, at vi begyndte at kigge nærmere på ham.”

“Vi brugte derfor foråret på at dykke ned i hans data og se nogle flere landskampe med ham i løbet af foråret, hvor han fortsatte med at vise sig godt frem.”

“Han er intelligent og stærk på bolden, og samtidig hurtig i sine bevægelser, og det er altsammen spidskompetencer, som de fleste hold efterspørger.”

“Vi rakte derfor ud og forhørte os om muligheden for et skifte. Yuito havde selv et stort ønske om at tage næste skridt i sin karriere, så vi har indgået en fireårig aftale, hvilket vi er meget tilfredse med.”

Suzuki får trøje nummer 28 i BIF.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE