Officielt: Brøndby køber Patrick Pentz fri

0
Brøndby IF

Foto: Shutterstock

Brøndby har sikret sig målmanden Patrick Pentz på permanent basis, idet klubben har købt ham fri af Bayer Leverkusen. Det oplyser BIF mandag.

Patrick Pentz er blevet Brøndby-spiller på permanent basis.

Det står klart mandag, hvor Superliga-klubben meddeler på sin hjemmeside, at man har sikret sig den 27-årige keeper.

Pentz, der kommer til Vestegnen fra Bayer Leverkusen, har skrevet under på en fireårig kontrakt.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen er meget tilfreds med handlen.

“Vi er utroligt glade for at kunne byde Patrick velkommen til Brøndby IF på en permanent aftale. Vi vil spille med i toppen af dansk fodbold hver sæson, og aftalen med Patrick understreger dette fokus,” udtaler BIF-bossen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Hans præstationer i sidste sæson taler for sig selv, hvor han har vist et virkelig højt niveau, og i mine øjne var han Superligaens bedste målmand,” lyder det.

Pentz er lige nu afsted med det østrigske landshold.

Officielt: Lens hyrer Will Still som cheftræner
Avis: Xavi vil være manager i Premier League

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE