Officielt: Brøndby sikrer sig Jesper Juelsgård

0

Brøndby IFBrøndby har fredag annonceret købet af den danske back, Jesper Juelsgård. Backen har skrevet under på en fireårig aftale.

Brøndby IF har fredag eftermiddag offentliggjort, at klubben har købt 26-årige Jesper Juelsgård i franske Evian.

Den tidligere FC Midtjylland-profil er blevet udstyret med en fireårig kontrakt på Vestegnen.

“Vi tror på, at Jesper kan finde sit høje niveau her hos os efter en vanskelig tid i Frankrig, hvor det ikke er blevet til tilstrækkelig spilletid. Med hans fart, offensive kvaliteter og gode dødbolde vil han passe godt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på,” forklarer Troels Bech i en pressemeddelelse.

Brøndby er i forvejen godt rustet på venstrebacken med Riza Durmisi og Patrick Da Silva, men klubben er endnu ikke nået til enighed med Durmisi om en kontraktforlængelse, og derfor har man reageret.

“Når vi henter Jesper Juelsgård nu, er det, hvad man kan kalde rettidig omhu. Vi har i forvejen to dygtige venstrebacks i truppen, men det er ingen hemmelighed, at vi endnu ikke er blevet enige om en forlængelse med Riza Durmisi.”

“Derfor er der selvsagt en risiko for, at vi inden for en overskuelig fremtid står med et hul på den position, hvor vi fortsat ønsker stærk konkurrence om pladsen i startopstillingen. Det er årsagen til, at vi henter Juelsgård.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE