Brøndby IF har lørdag aften annonceret, at de har skrevet kontrakt med den belgiske keeper, Bram Verbist. Kontrakten løber for resten af sæsonen.
En håndledsskade til Brøndby-målmand Michael Falkesgaard betyder, at han ikke kommer i spil i forårssæonen.
Det har Brøndby i dag rådet bod på. De har sikret sig belgiske Bram Verbist fra Cercle Brügge som gardering for førstekeeper Lukas Hradecky.
Kontrakten med Verbist løber for resten af indeværende sæson.
“Bram Verbist er en dygtig og rutineret målmand, som med sine evner på stregen og sin erfaring vil kunne presse vores øvrige keepere. Aftalen med Bram løber i første omgang indtil sommer,” udtaler sportschef Per Rud til klubbens hjemmeside.
30-årige Verbist har blandt andet passet stængerne i Ajax Amsterdam.