
Foto: brondby.com
Brøndby har lejet den 22-årige tjekkiske angriber, Jan Kliment, i Stuttgart. Kliment blev topscorer ved sidste års U21 EM på hjemmebane.
På transfervinduets næstsidste dag er Brøndby-træner, Alexander Zorniger, atter på pletten med en ny spiller – og igen har han været et smut i sit hjemland, Tyskland.
For lidt over en time siden kunne de gulblusede nemlig løfte sløret for den tjekkiske offensivspiller, Jan Kliment, der er hentet i Stuttgart på en etårig lejeaftale med en købsoption.
“Jeg kender Alexander Zorniger fra Stuttgart. Jeg kender også spillestilen, hvor jeg foretrækker at spille angriber, fordi jeg ikke skal arbejde for meget defensivt. Men alle skal arbejde, løbe og presse overalt på banen. Jeg kan godt lide at arbejde hårdt.”
“Det er en god chance for mig. Jeg er 22 år gammel og har brug for at spille så meget som muligt. Så hvis jeg får muligheden for det, er det helt perfekt,” fortæller 22-årige Kliment til Brøndby-appen, Brøndby Indefra.
Jan Kliment står noteret for 10 kampe og enkelt scoring for Stuttgart, mens han blev topscorer for Tjekkiet, da de sidste sommer spillede U21 EM på hjemmebane.