Officielt: City forlænger med Pep Guardiola

0
Officielt: City forlænger med Pep Guardiola

Foto: Shutterstock

Den spanske Manchester City-manager Pep Guardiola har forlænget sin kontrakt med klubben frem til 2023.

49-årige Pep Guardiola har forlænget sin aftale med Premier League-klubben Manchester City frem med to år, altså frem til 2023.

Rutinerede Guardiola havde egentlig kontraktudløb denne sommer efter fem sæsoner i City, men nu fortsætter succes-manageren i klubben.

Der har ellers været spekulationer om, hvorvidt Guardiola ville kaste sig ud i et nyt eventyr, da han tidligere i karrieren ikke har været ved roret i en klub i mere end fire år.

Pep Guardiola har vundet Premier League to gange, én FA Cup, tre titler i ligacuppen og to Community Shield-trofæer.

Han har tidligere stået i spidsen for storklubberne FC Barcelona og Bayern München.

Guardiolas næste opgave er en af de sværere, når City på lørdag skal i kamp ude mod Tottenham.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE