FC København har mandag aften hentet den norske offensivspiller Daniel Braaten på en fri transfer.
FC København har været kædet sammen med offensivspilleren Daniel Braaten i de seneste dage.
Mandag aften blev skiftet så en realitet.
FC København meddeler, at de har hentet ham på en fri transfer.
31-årige Braaten er en rutineret herre, og senest har han spillet for franske Toulouse.
“Daniel Braaten bringer både erfaring, international fysik og gennembrudsstyrke med sig ind i vores trup, og det er en spiller, som vi gennem årene i flere omgange har haft et godt øje til. Derfor er vi også glade for denne tilføjelse af vores trup,” forklarer FCKs sportsdirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Braaten har skrevet en etårig kontrakt med FCK, mens han har fået trøje nummer 22.
Foruden 157 kampe i Toulouse FC, har Daniel Braaten blandt andet også spillet 45 landskampe for Norge.