
Foto: Shutterstock
Den 33-årige brasilianer, Danilo, havde oprindeligt kontrakt med Juventus frem til sommeren 2025, men den aftale er nu blevet ophævet.
Dermed kan forsvarsspilleren skifte til en ny klub på en fri transfer.
33-årige Danilo har spillet for Juventus siden sommeren 2019, hvor han blev købt fri af Manchester City for 37 millioner euro.
I Juventus-trøjen nåede han at spille 213 kampe, score ni mål og levere 14 assists.
Han står desuden noteret for 65 A-landskampe for Brasilien.
Danilo, med det fulde navn Danilo Luiz da Silva, kan spille alle fire pladser i forsvaret.