Officielt: Donny van de Beek forlader United

0
Officielt: Donny van de Beek forlader United

Foto: Shutterstock

Manchester United har sendt den hollandske midtbanespiller Donny van de Beek til Eintracht Frankfurt på en lejeaftale, der indeholder en købsoption.

Fabrizio Romano kunne for nylig berette, at Donny van de Beek havde skrevet under på en aftale med Eintracht Frankfurt.

Og det skifte er nu blevet officielt.

United meddeler således på sin hjemmeside mandag, at hollænderen rykker til Frankfurt på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Aftalen indeholder en købsoption, så Frankfurt til sommer kan gøre skiftet permanent, hvis de skulle ønske det.

Donny van de Beek blev aldrig den store succes i United, hvor han blot har fået to minutters spilletid i denne Premier League-sæson.

Den 26-årige hollænder står samlet set noteret for 62 kampe i den røde trøje, hvor han har kvitteret med to mål og to oplæg.

Han har desuden repræsenteret Holland ved 19 lejligheder, hvor det er blevet til tre kasser.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE