Dortmund har i dag præsenteret klubbens nye cheftræner. Det er den nu tidligere Ajax-træner Peter Bosz, der afløser Thomas Tuchel.
Borussia Dortmund fyrede cheftræneren Thomas Tuchel i sidste uge. I dag har klubben så annonceret den nye mand i spidsen.
Der er tale om Ajax-cheftræneren Peter Bosz, der har signeret en kontrakt, der løber frem til sommeren 2019.
“Dortmund hører til blandt de allerstørste klubber i Europa. Det er en meget stor ære at skulle træne denne klub,” fortæller Peter Bosz til Dortmunds Twitter-profil og fortsætter:
“Jeg har tidlgiere talt med Hans-Joachim Watzke (direktør, red.) og Michael Zorc (sportsdirektør, red.) i tre timer, og jeg er overbevist om at vi kan samarbejde rigtigt godt.”
53-årige hollænder nåede dermed kun at stå i spidsen for Ajax Amsterdam i en enkelt sæson.